All posts by Andreas Frederik Rune Wentoft

Læger og Etisk Råd: Aktiv dødshjælp er en glidebane

Siden formanden for aktive læger, Svend Lings, fortalte om hans arbejde med aktiv dødshjælp, har debatten kørt, om hvorvidt der skal laves om på de nuværende regler. Det mener Ole Davidsen, overlæge på Horsens Hospital og regionrådsmedlem i Midtjylland, vil skabe en farlig glidebane.

Af Andreas Frederik Rune Wentoft

Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark. Den seneste meningsmåling lavet af Megafon for Tv2 viser dog, at helt op til 79% af den danske befolkning er for en legalisering af aktiv dødshjælp. Selvom der er en massiv folkelig opbakning til en lovændring, er Etisk Råd klare i mælet med hensyn til en legalisering.

Sidst Etisk Råd tog stilling til en eventuel lovændring var i 2011, hvor kun to af rådets medlemmer tilsluttede sig muligheden for at ændre på loven. Formanden for Etisk Råd, Gorm Greisen, har således også stået som modstander af en lovændring i medierne.

Flemming Schollaart er formand for foreningen ”en værdig død”, som kæmper for at aktiv dødshjælp skal være en mulighed i Danmark. Personligt har han hjulpet 4 terminale patienter til Schweiz, hvor de har begået assisteret selvmord. Etisk råds argument mod aktiv dødshjælp, er at det vil kunne skabe en glidebane. Men det mener Flemming ikke er en realitet

”Hvis man holder sig til de eventuelle regler der ville være, så kan jeg ikke se den glidebane,” siger Flemming Schollaart.

”Skal du ikke snart til lægen, mor?”

Ole Davidsen deler Etisk Råds bekymring om den hypotetiske glidebane. Det er til dels en bekymring omkring en nedvurdering af menneskets liv, og en bekymring om at gamle patienter vil kunne blive pressede til dødshjælp.

I Ole Davidsens tænkte eksempel, kunne en gammel og svagelig patient måske blive presset til at tage imod tilbuddet om aktiv dødshjælp af dennes pårørende.

”Der er jo mange måder at foreslå sådan nogle ting på,” siger Ole Davidsen

 

Etisk spørgsmål i den politiske debat

Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er sjældent i den politiske debat. Det har Thomas Søbirk Petersen tidligere forklaret til Etik.dk, skyldes at etiske spørgsmål sjældent rykker noget for alvor hos vælgerne. Det er tit økonomiske spørgsmål, der fylder mere.

Det til trods udtalte Mette Frederiksen på Socialdemokratiets kongres 2016, at debatten skal tages i 2017. Derfor er det nok at forvente, at emnet aktiv dødshjælp vil fylde mere end sædvanligt i den offentlige debat.

Specielle skoletilbud til udsatte unge halveret siden 2006

Siden 2006 er antallet af anbragte børn på kost- ungdoms- og efterskoler faldet med over 50%. Det kan være en forvirrende udvikling, da undersøgelser viser, at efterskoleelever har større gennemførsel af ungdomsuddannelser.

Af Andreas Frederik Rune Wentoft

Siden 2006 er der sket et konstant fald af anbragte børn på skoletilbud. Faldet er sket, trods undersøgelser der viser, at elever, ligegyldigt deres faglige niveau, har 9-10% større gennemførselsprocent, hvis de har taget 10. klasse på en efterskole.

Analyse af gennemførselsprocent. Gennemsnit fra 9. klasse medregnet.
Antal af anbragte børn på landsplan

Maren Otto Hessner politisk og pædagogisk konsulent i Efterskoleforeningen mener, at en af forklaringerne kunne være det øgede fokus på inklusion ude i kommunerne.

”Tanken om inklusion har gjort, at der er meget mere, med at kommunerne skal komme med deres egne specialtilbud i stedet for at sende dem ud til efterskolerne,” siger Maren Hessner.

Efterskoler har et socialt ansvar

På årsmødet 2016 for efterskoleforeningen vedtog forsamlingen, at efterskoler har et socialt ansvar. Det skal vises i kraft af at prisen for at gå på efterskole ikke skal stige den næste tid. Derudover er der sat et arbejde i gang med at få elevstøtten ud til de skoler, der har mest brug for den.

Der er i øjeblikket ikke nogen konkrete tiltag kun for anbragte unge, men det mener Maren Hessner ikke er et problem, da de planlagte ændringer også vil berøre udsatte unge.

Ordet anbringelse kan give forkerte tanker om tilbuddet, da anbringelsen altid er frivillig. Den unge er ofte med til at vælge, hvilken skole vedkommende skal gå på. Det er ikke tilfældigt at den unge har medbestemmelse, men en del af denne slags tilbuds succes.

”Der er en stor risiko for, den unge falder fra, hvis han eller hun ikke er blevet inddraget omkring processen,” siger Maren Hessner.

Mine forventninger

Jeg hedder Andreas Frederik Rune Wentoft, er 20 år og kommer fra Kalundborg. Jeg har boet siden studiestart og er så småt ved at falde til. I min fritid spiller jeg guitar, hænger ud med venner og læser. Indtil for nylig brugte jeg også tid på at lave lokal-TV med ComingUp, Men bestemte mig for at jeg hellere ville prøve radio på andet semester.

Undervisningsforløbet her på andet semester har jeg glædet mig meget til, fordi vi ikke bare skal tilegne os nye evner længere, men også forfine dem vi har. Jeg prøver til gengæld også at gå til tingene uden at gøre mig for mange tanker om dem. Jeg synes det er nemmere at være åben overfor nye ting, hvis man tager dem, når de kommer. Jeg har forberedt mig på andet semester ved at læse i pensumbøgerne, og så er jeg også begyndt på “Virkelighedens fortællere,” som vi fik med i den sidste bogpakke.

Når det kommer til gruppearbejde, vil jeg nok sige, at det jeg bedst bidrager med er ideer og måske at kunne lave sjov. Begge ting handler jo lidt, om øjnene der ser, da en god ide og humor er subjektive størrelser. Ellers synes jeg, at jeg er god til at være imødegående og snakke med nye mennesker, også med hensyn til interviews osv.

Det virker underligt at sætte et tal på et ambitionsniveau. Jeg er på skolen fordi jeg gerne vil være journalist. Jeg vil gerne være den bedste journalist, jeg kan være. Det må vel betyde 10? Forløbet bliver nok udfordrende og får forhåbentligt skubbet mine grænser, hvilket jeg ser frem til.

Jeg synes, jeg står stærkest i interviewsituationer og ideudvikling. Jeg tror, det med interviewet er fordi, at jeg meget sjældent får det ubehageligt af stilhed eller svære spørgsmål. Jeg har svært ved at bedømme mine egen skrivestil, men jeg har fået at vide, at det i hvert fald går den rigtige retning, så på det område er jeg rimelig tilfreds. Jeg står nok svagest i planlægning. Jeg har tendens til at være ustruktureret, hvilket bliver et endnu større problem når aftaler falder igennem. Det er helt klart også der, jeg regner med at udvikle mig mest. men generelt håber jeg da at blive bedre på alle punkter, det er derfor, jeg er her.

forbedring kommer selvfølgelig ikke af sig selv, det ved jeg godt. Jeg tror min fremgangsmåde bliver den samme som sidste semester. Læs hvad der skal læses, mød op til timerne og skriv opgaverne.

Ung mand dømt for hustruvold

En ung mand sad tiltalt for vold mod sin kone i Aalborg byret. Konens skader bestod af gentagne slag i ansigtet og op til flere bid i henholdsvis højre og venstre arm.

Af Andreas F. R. Wentoft                                 

Den pågældende episode startede ved, at konen kiggede i sin mands mobil og derefter blev jaloux og skændtes med sin mand. Skænderiet har ifølge politiet medført en del tumult imellem mand og kone, men ikke resulteret i decideret vold. Senere samme dag bliver politiet dog tilkaldt igen.

Denne gang har skænderiet været noget mere voldsomt og er igen endt med at blive fysisk. Konens forklaring lyder på, at hendes mand, altså tiltalte, har givet op til ti knytnæveslag i ansigtet, slået hendes hoved ned i gulvet og bidt hende i højre og venstre arm.

Manden hævder, at nogle af konens skader er kommet af at have slået sit eget hoved ind i dørkarmen med det formål at beskylde ham for skaderne. Manden hævder, at billederne af hans hænder fra den pågældende dag beviser, han ikke har slået sin kone så mange gange, som hun påstår, fordi han ikke har tydelige mærker eller sår på hænderne.

Var det slagsmål eller overfald?

Under retssagen prøver forsvareren at få dommeren til at se på sagen som et slagsmål, da straffen for et slagsmål ikke er lige så hård som for et overfald. Manden fik rifter på halsen under deres tumult, og siger derfor, at de indgik i slagsmål. I et slagsmål kan straffen for vold helt forsvinde.

Anklageren påpeger at rifterne er kommet som følge af selvforsvar, og derfor ikke burde give manden ret til at blive prøvet, som om det var et slagsmål. Anklageren vil have manden dømt for overfald og foreslår to til tre måneders fængsel. Om det skal være en betinget eller ubetinget dom, lader hun domstolen skønne.

Forsvareren påpeger, at lignende sager om vold har medført straffe på 30 dages betinget fængsel og samfundstjeneste, og siger derfor, at han mener to til tre måneder vil være for meget, da mandens sag ligner de tidligere sager meget.

Uenigheder i retssalen

Inden dommeren og domsmændene skal afsige dom, skal forsvarer og anklager komme med deres afsluttende bemærkninger. Anklageren starter med sin afsluttende bemærkning, som består af, hvad hun synes, straffen skal være og begrundelserne herfor.

Anklagerens bud på en straf er to til tre måneders fængsel. Dommen er høj, fordi manden har slået gentagne gange, han er fortsat med at slå, efter konen ligger ned, og at han måske kan have (påført)medført varige psykiske mén for sin kone.

Forsvareren mener, straffen skal være mindre, fordi manden ikke er tidligere straffet, volden kom som resultat af konens snagen i mandens mobiltelefon, og at manden var følelsesmæssigt oprørt under overfaldet.

30 minutters uvished

Efter at have voteret i 30 minutter kommer dommeren og domsmændene ud. Dommen lyder på 50 dages betinget fængsel, 60 timers samfundstjeneste og en prøveperiode på et år. Prøveperiode betyder, at hvis manden begår kriminalitet indenfor et år efter sin dom, så skal han i fængsel 50 dage.

Efter dommen gik tiltalte og hans advokat ud af retssalen, for at finde ud af om han vil anke dommen. Han valgte at tage sin betænkningstid i brug og skal derfor vende tilbage med et svar til retten indenfor 14 dage.

Vinkelsætning: Jeg vil fortælle, at en mand prøvede at bortforklare sin kones skader ved, at hun havde påført dem selv, men i stedet blev dømt for vold.

”Jeg var lettet. Charlotte græd.”

christian-faerdigt-billede

At få bollerne barberet på statens regning. Kælenavne som One Wayne og Obi One Kenobi. Sjove bemærkninger om et seriøst emne. Christian Agerskov Munk får konstateret testikelkræft i en alder af 28 år, men bekæmper frygten med  humor.

Af Andreas F. R. Wentoft

En helt almindelig eftermiddag, maj 2014. Christian sidder i sofaen og slapper af. Hans kæreste, Charlotte, og han har for nyligt fået en hvalp ved navn Tessie. Hvalpen er legelysten og styrter rundt i huset, den springer op i sofaen og løber over Christians skridt. Pletskud. Christian tager sig til skridtet, det gør, som forventet, uhyre ondt.

Det uventede kommer, da smerten ikke forsvinder igen. Symptomerne bliver tjekket på Netdoktor, og en tid bliver bestilt hos en rigtig læge. Christian er ikke urolig. Det kunne være så meget, ikke?

”Jeg tror lige, jeg sender dig videre.”

I takt med lægen siger de ord, bliver en ny virkelighed skabt. En virkelighed der starter med en ultralydsskanning af Christians testikler. Men Christian er stadig ikke nervøs.

”jeg havde godt nok forestillet mig, at første gang jeg var til ultralyd, var af min kærestes mave og ikke af der, hvor børnene bliver lavet.”

Det tager ikke mange splitsekunder, før lægen meget nonchalant siger >>ja, den skal ud,<< og Christian endnu mere nonchalant tænker >>nå, for satan.<< Charlotte græder, men Christian føler sig lettet. Nu ved han, hvad det er, og hvad der skal gøres for at bekæmpe det, mest af alt ved han, det ikke hjælper at græde.

Tro, håb og statistik

Hvert år får i gennemsnit 284 mænd diagnosen testikelkræft. Det er for det meste unge mænd over 15 år, der får diagnosen. Symptomerne er hævelse og/eller ømhed i testiklerne, og i nogle tilfælde ondt i ryggen eller ømme brystvorter. De milde symptomer gør, at nogle mænd venter lang tid, inden de går til lægen. Generelt er mænd ikke gode til at få sig selv undersøgt. Christian kan takke sin hund, Tessie, for at han blev tjekket, inden kræften havde spredt sig.

Nu skulle diagnosen deles med familien. Alle de vigtigste personer i Christians liv, skal have at vide, at han har kræft.

”Jeg hader at give dårlige nyheder.”

Christian græd ikke, da han fik sin diagnose. Han græder heller ikke nu, hvor han fortæller sin familie den dårlige nyhed. Han tænker. Det er først da Christian når til, at skulle fortælle sin bedste ven om kræften, at skallen krakelerer. De græder begge.

”Måske var det fordi, jeg ikke behøvede at være stærk overfor ham.”

Det ømme øjeblik bliver opfulgt af en flaske rosé og en tur ud at drikke nogle øl. Og som Christian selv siger >>så gik det hele igen.<< Christian har oprettet en blog på Facebook, så hans venner kan følge med i sygdomsforløbet. Bloggen har et distinkt præg af >>galgen humor<<, hvor en ven for eksempel opmuntrer Christian med ordene

”Nu kan du da i det mindste få bollerne barberet på statens regning”

Eller da nye kælenavne skal findes til Christian, hvor navne som One Wayne, Einstein og Obi One Kenobi er på banen. Den seriøse situation får taget det farlige fra sig. Christian er klar til at miste sin ene testikel, og derudover klar til at lave sjov med det.

Plejer er død

Operationen forløber fejlfrit. Christian er rask. Han har byttet en testikel for et godt helbred. Han har holdt hovedet koldt under forløbet, i hvert fald koldere end hans familie og venner.

”Når de hørte, det var kræft, så de straks en kiste foran sig.”

Men som Christian fortæller, så er testikelkræft en relativ mild form for kræft. 98 procent overlever diagnosen testikelkræft. Eller sagt med andre tal, 8.357 har fået eller lever med diagnosen testikelkræft, mens ni mænd dør af det om året. Alle de her tal har Christian vidst, siden han gik ind på Netdoktor. De har ligget i hans baghoved og rumsteret.

Nu har Christian et fint lille ar i lysken, en testikel mindre og ikke noget kræft. Arret får en god del opmærksomhed. En dag mærker Christian en bule ved arret.

”Jeg syntes sgu ikke, der skulle være en knude der.”

Netdoktor siger, at hvis testikelkræft spreder sig, så plejer det at sprede sig til ryggen. Det siger lægen også. Knuden bliver undersøgt, svaret skal komme i et opkald senere, men umiddelbart skulle det ikke være noget farligt. Der findes jo også ufarlige knuder.

Telefonen ringer. Kræften er tilbage, og Christian skal i kemo.

En gang til for prins Knud

Det minder lidt om at blive slået tilbage til start. Charlotte får det at vide igen. Mor og far får det at vide igen. Vennerne får det at vide igen. Denne gang skal det dog blive hårdere. Kemoen tager på Christians kræfter, både sygdommen og overskuddet.

Håret ryger, og en infektion på grund af nedsat immunforsvar får Christian indlagt på hospitalet. Selvom der er mange besøg på hospitalet fra venner og familie, står Christian selv for at højne humøret hos ham og hans nærmeste. Han frier til Charlotte. Begge kræftforløb er blevet taget med ophøjet ro.

”Jeg gled mentalt igennem forløbet.”

Kræften forsvinder igen. Christian bliver erklæret rask igen. Hverdagen begynder igen. Charlotte er blevet gravid, og alt er fryd og gammen. Christian er taget på ferie til Gran Canaria med en ven og hygger sig gevaldigt.

Smilet forsvinder

På ferien skal Christian og hans ven ud at surfe. Christian rammer surfbrættet forkert, han rammer med skridtet. Han kan mærke, det gør mere ondt end sådan noget plejer. Det gør faktisk ondt noget tid efter. Han fortæller det ikke til sin ven, men tankerne hober sig op.

”Jeg får tankemylder – eller hvad der egentlig er et panikanfald.”

Det eneste tidspunkt Christian har ro fra sit eget sind, er i søvnen. Når han vågner, kommer de samme tanker lige så stille krybende, indtil de overtager styringen.

”Jeg har en gravid kæreste derhjemme, hvad hvis jeg aldrig får set mit barn?”

Christian tager ikke hjem før tid, men angsten vokser stadig i ham. Han bliver tjekket, da han kommer hjem. Det gør ondt, lige indtil lægen fortæller ham, at der ikke er noget galt.

”Alle de smerter jeg har følt, er bare noget min hjerne har bildt sig selv ind… Det fuckede mig op.”

Selvom Christian har taget de to omgange kræft i nogenlunde udstrakt arm, har de ændret noget ved ham. De har mindsket hans egen plads i sit verdensbillede.

”Man marginaliserer sin egen rolle.”

Som far, har man en rolle, der ikke kan erstattes. Christians datter kan ikke bare få en ny far, hvis Christian dør. Panikanfaldet ændrede Christian mere end selve kræftforløbet. En erkendelse sprang frem.

”Man bliver voksen. Der er noget andet på spil.”

 

 

 

Store tab håndteres forskelligt

Jane Nielsen har netop mistet sin niece. Nu sidder hun på værtshuset Pipes.

jane-nielsen-pipes

 Af Andreas F. R. Wentoft

Duften af tobak og sjusser rammer i det øjeblik, man træder ind ad døren. I en bar lavet af mørkt marmoreret træ sidder en enlig, gråhåret kvinde med et par sorte runde briller, en øl foran sig, og et smertefuldt blik i øjnene. Hun har mistet. Nu sidder hun her. Her på Pipes. Her hvor hun har siddet så mange gange før.

På værtshuset Pipes florerer der mange sjove historier hver aften, men denne aften er det en sørgelig en af slagsen. Jane Nielsen kommer lige fra Skejby sygehus, hvor det værst tænkelige scenarie blev en realitet. I morgen ville hendes niece være fyldt 20. I dag er hun ikke længere. Tilbage sidder moster-Jane og prøver at stykke skårene af tilværelsen sammen igen.

Efter hospitalsbesøget tog resten af familien ud at spise. Jane stod af ved Pipes.

”Jeg møder mine venner her. Vi hjælper hinanden.”

Et sted man kan grine, et sted man kan græde

 Jacob Haugaard skråler hånende ”det’ hammer, hammer fedt” ud gennem højtalerne, mens Jane bestiller to Irish coffee. Jeg prøver at betale selv, men får ikke lov.

”Her er vi ordentlige over for hinanden. Hvis jeg vil give én – så vil jeg give én.”

Hun fortæller om dengang niecen var pige, om dengang det her scenarie ikke kunne være tænkt muligt. En tåre kringler sig gennem folderne i hendes ansigt. Stemmen knækker, og Jacob Haugaards tåbelige stemme er det eneste, man nu kan høre.

I stilheden inden næste nummer kan man høre cigaretten knitre og et tungt åndedrag blive taget. En mundharmonika tuder ud i lokalet, tåren tørres væk og tudsen i halsen skylles ned.

Kold efterårsluft ruller uventet ind i baren, og en venlig dyb stemme spørger Jane, hvordan hun har det. En lav, bred mand med en grå hat lavet i strik står i døren og ser afventende hen på hende.

Det er Einar. En stamkunde og god ven af Jane er ankommet.

Der er plads til de fleste

 Einar tager sin Guinness og sætter sig ved siden af Jane. Uden egentlig at sige det får Jane fortalt Einar, hvad der er sket. Musikken får lov at spille uforstyrret lidt, inden Jane afbryder den.

”Her er der altid plads til mig.”

Det er ikke bare det, at der er plads, men at der andre steder ikke er plads. Pipes fungerer for Jane og Einar som et fristed.

Der er plads til meget på Pipes. Plads til dem der på en dårlig dag kan blive lidt for fulde eller lidt for højtråbende. Så bliver man sendt hjem med beskeden om, at man er velkommen i morgen.

”Der er mange andre steder, jeg ikke kan blive accepteret, men her er jeg en del af stedet.”

Personligheden skinner igennem hos både stamkunder og værtshus. Det er ikke bare, de andre stamkunder man bliver venner med, men også værtshusets indbyggede stemning.

Klokken ringer

 Sidste omgang bliver kaldt. Jane rejser sig fra barstolen og river i klokken ved baren. Dens høje klang betyder en omgang, inden vi skal ud i efterårsaftenens mørke. Der bliver spurgt ved navn hele vejen rundt, hvad man kunne tænke sig. Denne aften kender man hinanden og taler med hinanden om stort og småt.

Efter Einar kom, har bedrøvelsen lige så stille fortrukket sig til bagerst i lokalet, nu kun mærkbart til stede i små glimt. Da Jane spørger, om de ikke skal købe sig nogle øl, smutte over på tanken efter en pakke rød Cecil, og sætte sig op i lejligheden endnu et par timer, sniger et smil sig over begges læber. De ler.

Det her er ikke en aften at være alene på. Det behøver man heldigvis heller ikke. I hvert fald ikke på Pipes.

”Krav maga er ikke en sport, det er et systemforsvar”

krav-maga-billede

Christian Namrock iført sort T-shirt og kakibukser igang med at undervise

Selvforsvarsteknikken krav maga har vundet stødt frem i Danmark de seneste år. Christian Namrock mener, at det kan skyldes realismen i krav maga i modsætning til klassiske kampsportsgrene som karate og kung-fu.

Af Andreas F. R. Wentoft

”Krav maga er designet til gaden,” siger Christian Namrock, imens han holder øje med det næste hold, der øver orientering og undvigemanøvre.

Christian Namrock, der er instruktør ved Krav Maga Global Aarhus, råber ud i lokalet, at det nu er tid til sparring. Ikke bare en-mod-en, men to-mod-en. Det er ikke noget man normalt ser i kampsport, hvilket er lige netop derfor, man ser det i krav maga. I det virkelige liv er der ingen dommer til at holde øje med, at alt går ordentligt for sig.

Blandt professionelle magtudøvere, såsom politimænd, soldater eller bodyguards, har teknikken længe været anerkendt og brugt i høj grad. Der er selvfølgelig gradsforskelle mellem professionel krav maga og det, man kan lære som civil. Men grundtanken bag teknikken forbliver den samme, det handler om at udvikle reflekser og naturlige reaktioner.

Advokater, IT-folk og lærere

Hvis man tror, at krav maga kun er for store mænd, vil man efter et blik på det øvede hold onsdag aften klokken 20 dog hurtigt få aflivet den fordom. Holdet består af mænd og kvinder i alle former og størrelser. De kommer fra erhverv, der ikke nødvendigvis har noget at gøre med magtudøvelse. Kvinder og mænd sparrer selvfølgelig også sammen. Undervisningen er ikke kønsopdelt, for det er den rigtige verden ikke.

Med et så effektivt selvforsvarssystem kan man godt blive urolig for, at det falder i de forkerte hænder. Det behøver man dog ikke være, da man skal fremvise ren straffeattest ved tilmelding til holdet, for som Christian forklarer:

”Al indblanding med drugs, vold eller våben er ensbetydende med, at man ikke kan dyrke krav maga.”

Der er ingen skam i at løbe

Krav maga er ikke bare konstrueret til virkeligheden i den forstand, at det handler om at overvinde sin modstander, men også i at det oftest er en god ide at tage benene på nakken. Et angreb kan åbne op for en mulighed for flugt, som ellers ikke ville have været der.

Christian ser krav maga som et redskab, man kan vælge at bruge i forskellige situationer. Hvis du er trængt op i en krog og er nødt til at kæmpe, er det godt, at dette rent faktisk er en mulighed. Men ifølge Christian Namrock drejer det sig som oftest om at komme væk.

I bund og grund handler det om de naturlige reaktioner, som gruppen har fra start af. Teknikken er bygget op omkring eksisterende reflekser og er ydermere opnåelig for alle former og størrelser. Børn som voksne kan gå til krav maga. Alt det kræver er interessen, en ren straffeattest, og at man sætter en halvanden time af en onsdag aften for at komme og prøve det.

2.813 anslag

Når det går som smurt for den ene men ikke den anden

Mange unge aftaler at starte på samme studie, før de overhovedet ved, om de er kommet ind. Men hvordan går det, når det lykkedes for den ene og ikke den anden?

Af Andreas Frederik Rune Wentoft

For et år siden fandt Carl Nielsen ud af, han skulle være journalist.  Eller det vil sige, ideen blev plantet af en nær ven, der fik smittet Carl Nielsen med Journalist-bakterien.                                                                                ”Jeg vil gerne være en del af at formidle til læserne og til befolkningen.” Siger han med et underspillet smil.                                              Carl Nielsen søgte ind på DMJX samme år han fik ideen, og strøg direkte ind. Det var desværre ikke helt det samme, der skete for Carl Nielsens ven. Det var nemlig kun Carl Nielsen der kom ind, hvilket gav en anelse prekær situation, da Carl Nielsen var flyttet sammen med vennen nogle måneder inden prøven.                                                              ”Han var glad på mine vegne, og valgte selv at starte på Informationsvidenskab, så der var ingen spænding i luften.”                        Okay, måske var situationen ikke helt så ”prekær” alligevel, hvilket man ellers kunne tro. Men hvordan kunne det så være? Jo, Carl Nielsen fortæller, at udover at være hans sambo så havde de på dette tidspunkt været venner på den gode side af fem år, og havde derfor et tæt bånd. Det var altså to meget afklarede drenge der tog til prøven i april.

dsc_0087

Carl Nielsen foran hans nye skole.

Eftertænksomhed kan redde meget

Den hårde frasortering på DMJX havde promptet de to eftertænksomme drenge, til at diskutere hvordan de skulle tackle situationen, hvis nu den ene kom ind, og den anden ikke gjorde. Der var en klar forventning om at holde den gode stemning, og et ønske om at kunne glæde sig på hinandens vegne.                                                           Carl Nielsen fortæller også, at siden de havde været venner i deres fælles hjemby, og sammen var flyttet til Aarhus, havde de en betryggende effekt på hinanden. Det er et kæmpe plus at have noget velkendt blandt de nye indtryk, og måske endnu mere alle de nye mennesker.                                                                                                                       Carl Nielsen har i skrivende stund gået på DMJX i 11 dage, og synes det lover godt. Han vil dog ikke sige om det 100% er ham, men tilføjer at det vil tiden jo vise.

2109 tegn med mellemrum.

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.